De fleste af os kender til at gruble. En samtale, vi vender tilbage til i tankerne. En beslutning, vi har svært ved at slippe. Men for nogle mennesker bliver tankerne ikke bare ved med at vende tilbage – de vokser. Bekymringerne tager over. Og det, der begyndte som almindelig refleksion, bliver til en tung, mental spiral af tvivl, frygt og tankemylder.

Overtænkning er ikke en diagnose i sig selv, men det er et udbredt fænomen, som kan ligge til grund for mistrivsel, søvnproblemer, angst og lavt selvværd. Mange, der kæmper med overtænkning, beskriver det som at være fanget i sit eget hoved – som om hjernen aldrig giver slip.

Hvorfor overtænker vi?

Mennesker, der overtænker, er ofte samvittighedsfulde, følsomme og meget reflekterende. De forsøger at handle rigtigt, tage hensyn og undgå fejl – og det kræver overvejelse. Men når refleksionen tipper over i gentagende bekymringer, kan det spænde ben for netop det, man forsøger at opnå: overblik, tryghed og ro.

Nogle gange handler det om kontrol. Vi prøver at tænke os frem til løsninger og sikkerhed i en verden, hvor meget er uforudsigeligt. Andre gange handler det om gamle erfaringer – måske er man vokset op i en familie, hvor fejl blev straffet, eller hvor man skulle være på vagt hele tiden. Og ofte er det også en måde at håndtere ubehagelige følelser på: Hvis jeg kan tænke mig ud af det, slipper jeg for at mærke det.

Når bekymringer bliver en byrde

Det kan være svært udefra at forstå, hvor drænende bekymringstendens er. For den, der står midt i det, fylder det det hele. Bekymringerne bliver til følgesvende – i sengen om natten, på cyklen på vej til arbejde, i samtaler, hvor man ikke er helt til stede. Mange beskriver, at de er udmattede, men alligevel ikke kan holde op med at tænke. Nogle isolerer sig. Andre prøver at kompensere ved at planlægge alt, tjekke og kontrollere. Men det giver sjældent ro – tværtimod.

Over tid kan overtænkning give anledning til andre udfordringer: søvnproblemer, indre uro, spændinger, koncentrationsbesvær, angstlignende symptomer og lavere livskvalitet. Og ikke mindst en følelse af at være alene – for udadtil kan det hele se helt fint ud.

Vejen mod ro i tankerne

Den gode nyhed er, at der findes effektive psykologiske metoder til at arbejde med overtænkning og bekymring. En autoriseret psykolog kan hjælpe dig med at forstå de mønstre, der ligger bag tankestrømmen – og give dig konkrete redskaber til at skabe afstand til tankerne i stedet for at blive suget ind i dem.

Det handler ikke om at lære at tænke rigtigt – men om at ændre forholdet til tankerne. At opdage, at man godt kan have en bekymring uden at følge den. At mærke efter, hvornår man er fanget i “tænke-mode”, og i stedet finde veje til nærvær og ro.

Nogle gange handler det også om at få øje på de følelser, tankerne dækker over. Mange bliver overraskede over, hvor meget indre utryghed eller selvkritik, der gemmer sig bag den umiddelbare tankeaktivitet.

Hos Mentalt Overskud møder vi dagligt mennesker, der føler sig mentalt overvældede. Overtænkning er ikke et tegn på svaghed – det er ofte en overlevelsesstrategi, der har fungeret engang, men som ikke længere tjener sit formål. Og du behøver ikke klare det alene.

Du er ikke dine tanker

Det måske vigtigste budskab er: Du er ikke dine tanker. Tanker er mentale fænomener, der kommer og går. De kan føles presserende og sande – men det betyder ikke, at de altid er det. At lære at skabe lidt afstand og give sig selv et mentalt åndehul er ikke bare en teknik. Det er en selvomsorgsstrategi.

Hvis du kæmper med bekymringer og overtænkning, og det påvirker din søvn, din hverdag eller dine relationer, så er det ikke “bare noget, du må lære at leve med”. Du har ret til ro i tankerne. Og du kan få hjælp til det.